BOAT TOURS NHZ
(NEW HARBOUR ZONES)
– EN FORESTILLING TIL SØS
KØB BILLET HER
I sommeren 2024 præsenterer LIMINAL i co-produktion med Sydhavn Teater et storstilet, stedspecifikt udendørsprojekt i Københavns Havn; en forestilling bygget op om en sejltur med turistbåd til skjulte locations omkring havnen. Vi inviterer jer til at se Københavns havnefront med nye øjne, når vi med udgangspunkt i blandt andet Sydhavns historie og potentialer iscenesætter et fremtidsscenarie, der lader jer komme på et eventyr og skaber et rum, hvor det uventede opstår.
I en hybrid af koreografi, performance, tekst og musik, arbejder BOAT TOURS NHZ i spændet mellem nutidens havnefront og den gamle konge-, krigs- og købmandshavns historie, liv og skæbner, og kaster sig ud i en fantasi om fremtidens havn, der leger med forskellige idéer og historier, som havnen – og livet ved havnen – repræsenterer. Tanker om urbanitet, byudvikling, gentrificering, identitetspolitik; de ideologiske og politiske kampe om byen, bringes i spil med humor og alvor i et scenekunstnerisk format til søs.
**
PRESSEN SKREV
Liminal og Sydhavn Teater gentænker originalt det politiske teater og vandreteatret i en duvende bevægelse i turbåd gennem Københavns Havn (…) Boat Tours NHZ er en virkelig godt tænkt og udført udvikling af tidens mange vandringer. At sejle giver i sig selv en særlig stemning og fortællingen er tilpas skiftevis fragmenteret og intens til, at man selv kan synke lidt ind i sceneriet eller bølge hen i musikken og så koble sig på igen. Det er vellykket scenekunst. Smukt og krast på samme tid.
Anne Liisberg, ISCENE
De fem hovedaktører på turen er skønne, og det er Adelaide Bentzon og Erik Pold der elegant har iscenesat BOAT TOURS NHZ (…) En performance der ikke bare skal opleves for dens store underholdningsværdi og den futuristiske verden Bentzon og Pold har skabt, samt det helt vildt fede sci-fi soundtrack af elektropop duoen Oak & Shaw, men også fordi det er nyskabende performativt politisk teater med mening.
Hvem er smukkest i landet her? BOAT TOURS NHZ er dit og mit spejl. Og det kan vi altid godt bruge mere af.
Casper Koeller, Sceneblog
Jeg føler mig taget med på en spændende sci-fi tur, der fodrer min fantasi så tilpas meget, at den begynder at lege med og supplere de steder, hvor forestillingen ikke rækker. Den er et strålende eksempel på, hvad site specific-forestillinger kan være rigtig fede til: at få dig til at føle dig som en del af fortællingen og ikke bare en tilskuer – og endda uden tvungen og anstrengt publikumsinvolvering. God bless.
Line Kirsten, Den 4. Væg
En dansk sommeraften kan trumfe enhver scenograf. Det udnytter Sydhavn Teaters NHZ Boat Tours til fulde. Med stor humor udnytter de imidlertid også havnefrontens scenografi, og det er en oplevelse at se de nye zoner – nye bydele, mener jeg – fra søsiden og se dem puttet ind i et narrativ med skuespillere og dansere, musik og sang, humor og satirisk bid. Teksten spiller perfekt sammen med, hvad vi ser fra båden. Komisk og satirisk – og meget præcist. I betragtning af, at det faktisk ikke er dyrere end en klassisk kanalrundfart af samme længde, så er NHZ Boat Tours absolut konkurrencedygtige. Og dygtige i det hele taget.
Steen Blendstrup, POV International
**
NEW HARBOUR ZONES
De senere år har der været en eksplosiv udvikling i Københavns havn. Nye bosættelser, de såkaldte New Harbour Zones, er skudt op i en rasende fart, og det har været fantastisk at se den enorme kreative energi, der er udløst i processen. Det er sket efter mange års problemer med utilpassede befolkningsgrupper, som konstant har udfordret vores fælles forståelse af tingenes sammenhæng. Opfattelser af krop, sundhed og sprog er ikke længere fælles. Grundlæggende begreber som tid og sted er sat til forhandling. Det har givet anledning til mange konflikter, og det har gjort det næsten umuligt at leve sammen.
Heldigvis har City Harbour Corporation nu fundet den magiske formel. De har tilladt nye zoner at vokse frem i havnen; New Harbour Zones. Et fantastisk bud på, hvordan man gennem bevidst og gennemtænkt byudvikling, kan etablere flere parallelle virkeligheder side om side i selvstyrende zoner. Københavns havn er blevet verdenskendt for dette fremragende initiativ, og vi har nu etableret Boat Tours NHZ (New Harbour Zones), der tilbyder en helt unik rundtur til disse nye zoner i havnen. Forvent et indblik i vellykket byudvikling, anerkendt over hele verden.
Kaptajn Atlas og hans crew: agent Neptun, agent Jupiter og agent Polaris glæder sig til at byde jer:
VELKOMMEN OMBORD!
Alder:
Målgruppe: voksne fra 16 år og op
Spilletid:
2 timer
MEDVIRKENDE
PERFORMERE Tobias Shaw Petersen, Daniel Norback, Jupiter Child, Pernille Koch og Malik Grosos
STATISTER Emmalou Indrio Langer, Selma Bernild, Carl Marius Mynthe, Joshua Thompson, Alma Ea Koch Andersen, Selma Erkut, Julia Zamora, Lola, Stephanie Juul Jensen, Karla Bay Sten, Magnus Mejlvang, Jonas Andersen, Ida Viktoria Kubach, Trine Prahm, Steen Skole, Birger Simonsen, Simon Thiede, Esther Buhl Jørgensen
IDÉ, KONCEPT OG ISCENESÆTTELSE Adelaide Bentzon og Erik Pold
LIVE MUSIK, KOMPOSITION OG LYDDESIGN Oak&Shaw (Kaja Mærk Egeberg og Tobias Shaw Petersen)
TEKST Erik Pold, Adelaide Bentzon og de medvirkende
SCENOGRAF OG KOSTUMIER Frederikke Krogh
KOSTUMIER Peter Bandsholm
PRODUKTIONSLEDER OG AFVIKLINGSANSVARLIG Rasmus Månsson
PRODUCENT Ann-Jette Caron/ LIMINAL og Gry Raaby /Sydhavn Teater
PR Clara Lindstrøm Gleerup
FORHUS Mikka Mallow og Jacob Folke Iversson
FOTOGRAF Malle Madsen
VIDEOGRAF Thomas Hyttel
GRAFISK DESIGN, PLAKAT Marie Louise Heger / Heger Paper Works
FORESTILLINGEN ER REALISERET MED STØTTE FRA Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Lemvigh-Müller Fonden, William Demant Fonden og Dansk Skuespillerforbund.
DATOER
Urpremiere den 26. juni 2024
– spiller klokken 19.30 med afgang fra kajen ved Den Sorte Diamant – med afgang fra kajen ved Den Sorte Diamant
Støttet af
– indsæt billeder (“tilføj medier”)
– eller træk et af disse op under “støttet af”