ELECTRONIC
De sociale normer, der gælder ude i samfundet, har intet at skulle have sagt her. På klubben kan du se ud, som du vil. Du kan skifte køn, hvis du vil. Du kan bevæge dig fra en socialklasse til en anden. Du kan være dig selv eller en anden, hvis du vil. På det vibrerende dansegulv kan du give slip og glide ind i grænseløs ekstase, den totale frihed. Men efter en utopisk nat kommer en dag med tømmermænd.
ELECTRONIC er et portræt af det elektroniske klubmiljøs utopiske ekstase gennem 30 år. Med live musik fra Rumpistol og Kill J, føres publikum fra 90’erne og frem til i dag midt i en scenografi af genrens ikoniske visuals. Et genkendeligt beat fremkalder et minde. Om en bekymringsfri ungdom for fuld vildskab eller begyndelsen på en sump af afhængighed. I et splitsekund dukker troen på en bedre fremtid i 90erne frem. I et andet håbløsheden, som ramte, da vi gik ind i et nyt årtusinde med terror og finanskrise.
ELECTRONIC er en kunstnerisk hybrid mellem en elektronisk koncert og et portræt af en musikgenre og den virkelighed, der er drønet forbi, mens de elektroniske rytmer satte dansegulv i vibration.
MEDVIRKENDE
Medvirkende TOBIAS SHAW, PERNILLE KOCH og ANTON HJELJE
Koncept og instruktion ERIK POLD
Manuskript TOMAS LAGERMAND LUNDME
Scenografi RIKKE JUELLUND
Musik RUMPISTOL (Jens Berents Christiansen) og KILL J (Julie Aagaard)
Videodesign HELLE LYSHØJ
Lysdesign MIKKEL JENSEN
ELECTRONIC – New Beginning
DATOER
Sort/Hvid
Electronic er støttet af
Statens Kunstfond, Bikubenfonden, Knud Højgaards Fond, Koda-dramatik, Augustinus fonden og Københavns Scenekunstudvalg