LIGE EFTER PLANEN

Tre moderne superindividualister drager på weekendkursus. Deres mål er at optimere deres egennytte i en verden af uanede muligheder. De formår at afdække mørke afkroge og uoplyste sider af dem selv før det hele bryder sammen. Den totale sammensmeltning efterlader dem i et tomrum hvor de tre kursister måske, måske ikke, bliver nødt til at definere deres egen forståelse af begreber som den frie vilje og personligt ansvar. De oplever alle tre at snuble i det frie personlige valg. Det helt store absurde drama ligger i deres maniske behov for at fastholde den frie vilje – i et jerngreb af kontrol. En kontrol som blandt andet bliver udfordret af besøg fra en afdøde oldemor.

Adelaide Bentzon har til ”Lige Efter Planen” allieret sig med tekstforfatter Jens Blendstrup. Hans materialeproduktion til ”Lige Efter Planen” har Adelaide pillet i små stumper og stykker – og sammensat som hun nu fandt mest givtigt for denne histories fremskrivning (læs; opløsning)

”Jeg kender også en, der bruger den, altså døden, til at koncentrere sig om at pisse. Han holder sig for ørerne og siger til sig selv: Du er død i morgen, du er død i morgen, så du kan godt pisse i et offentligt rum. Så det var lidt om døden fra mig.” (Lige Efter Planen 2006)

Om Adelaides stil kan man sige, at den i bedste fald er usnerpet og direkte, og når et godt stykke ud over scenekanten. Et eller andet sted mellem musikvideo og moderne kabaret findes Adelaides måde at beskue vores verden på. Derfor er det kun naturligt for hende at genfortælle en virkelighed ved at sample stilarter i et stort sansebombardement. Og derfor kan de stærkt iscenesatte karakterer henvende sig til publikum for at blotte deres sårbarhed yderligere.