En tragikomisk middelalder-performance med Johannes Lilleøre, iscenesat af Erik Pold
Har narren en plads i samfundet i dag, og hvem er han?
I forestillingen NAR møder vi den moderne nar, der har viet hele sit liv til denne rolle og til sin moderne “nar-teknik”.
Hans metoder fører ham ud i store moralske dilemmaer, og så må der tages radikale valg. Valg der ender med at skubbe ham helt ud til kanten.
“Jeg har studeret menneskene. Jeg ved hvad de vil gøre, inden de gør det. På den måde har jeg en fordel. Jeg er altid et skridt foran.”
Forestillingen NAR er improviseret frem i et tæt samarbejde mellem instruktør Erik Pold og skuespiller Johannes Lilleøre. De har haft et kunstneriske samarbejde gennem en årrække med fokus på, at undersøge måder at performe og agere på, der bevidst arbejder på grænsen mellem fiktion og virkelighed og som undersøger en spillestil i direkte dialog med publikum. En leg med genkendelige figurer der siger og gør absurde ting, og som tillader sig at være både latterlige, provokerende og (dum)dristige på samme tid, præcis som narrens rolle.
Med inspiration fra blandt andre Donald Trump, er det blevet til historien om den lille mand, man nemt kan blive lidt bange for.
”For middelalderen er på vej tilbage…….og i den nye middelalder regerer narren”
MEDVIRKENDE
Idé og manuskript: Erik Pold og Johannes Lilleøre
Skuespiller: Johannes Lilleøre
Iscenesætter: Erik Pold
Scenograf: Rikke Juellund
Skrædder: Hanne Mørup
Bygger og scenemester: Mads Hilden
Lyskonsulent: Pernille Plantener Holst
Administration: René Kruse
Videotrailer: Helle Lyshøj
Foto: Malle Madsen
Grafik: Marie Louise Heger
Pressemeddelse
link overskriften direkte til den pdf du lægge op: husk ingen mellemrum eller æøå i fil-navnet på pdf’en
DATOER
CPH STAGE – på Teater V (spiller på dansk) i gården foran Kunsthal Charlottenborg, København – Premiere d. 11 kl. 20 Helsingør – Passage Festival – Wiibroe plads – fri entré Helsingør – Passage Festival – Toldkammeret – fri entré
Støttet af
og
Foreningen af danske sceneinstruktører (FDS)
Tak til Kunsthal Charlottenborg, Golden Days, Udviklingsplatformen for scenekunst, Helsingør Teater, Passage Festivalen, Teater Momentum og Teaterøen